Sundhedscoaching

Hjælp til vægttab og sund livsstil.

Sundhedscoachingteamet.

Sundhedscoachingteamet.

Det kan være svært selv at tabe sig og ændre livsstil til det sundere. På Tranehaven vil vi gerne hjælpe dig.

Der er ikke tale om en slankekur, men om en slankekurs, hvilket vil sige små, gradvise ændringer.

Du kan deltage i tilbuddet, såfremt:

  • du er over 18 år
  • bor i Gentofte Kommune
  • er overvægtig (et BMI på cirka 30 og derover)
  • har fysiske eller psykiske komplikationer af din overvægt.

Forløbet kan vare i op til et år og du vil få tilbudt hjælp til:

  • sund kost
  • motion
  • fokus på din livsstil
  • ændring af usunde vaner
  • fastholdelse af nye vaner.

I forløbet vil du alt efter dit behov få tilbudt samtaler hos coach og diætist i op til et år.

Samtidig får du tilbudt træning to gange om ugen i enten tre eller fire måneder afhængigt af dit helbred.

Efter træningsforløbet skal du træne på egen hånd, derfor afholder vi en samtale med dig om din videre træning.

For at profitere af tilbuddet er det vigtigt, at du er motiveret og engagerer dig i at ændre livsstil.

Deltagelse er gratis.

Du skal henvende dig til egen læge for at få henvisning til sundhedscoaching på Tranehaven.

Sundhedscoaching

Sundhedscoachingteamet.