Fisketur på Øresund

For seniorer, kursusnummer 114

Fiskekutter.

Tag med ud og fisk. Afhængig af vejr og vind tilbyder vi en heldagstur på ’Sundet’, hvor vi får en masse frisk luft og duften af saltvand. Ikke mindst vil du blive en del af et rigtigt hyggeligt selskab.

Der er sørget for fiskestænger og madding, men husk selv at medbringe poser til din fangst. Undervejs bydes der på en gang skipperlabskovs; drikkevarer kan købes ombord.

I tilfælde af meget dårligt vejr aflyses turen, og pengene vil blive refunderet.

På grund af sikkerhedsbestemmelserne om bord er der begrænset deltagerantal på 30.

Læs også brochuren Sundhed for seniorer i linket øverst på siden.

Tilmelding

Via linket ’digital post’ bliver du ført til e-Boks.
I e-Boks vælger du ’Skriv ny post’.
Under 'Vælg modtager' søger du Gentofte Kommune.
Under 'Emne' skriver du ' Tranehaven'.
I ’Tekstboksen’ skriver du ’Sundhed for seniorer, Tranehaven’ og angiver kursusnummer, dit navn, personnummer, telefonnummer og e-postadresse.
Du skal også skrive ’Jeg giver samtykke til afsnit A’.

Tid

Tirsdag 28. maj 2019. Mødetidspunkt fremgår af deltagerbrev

Sted

Det præcise mødested fremgår af deltagerbrev

Pris

200 kroner